oprethold en ren overflade - Rengøring og vedligehold af rustfri stål
pas godt på dit rustfrie køkkeninventar
_______________________________________________________________________________________________________________________
Uanset hvilket køkkeninventar du har købt hos Wilno Rustfri ApS, er det produceret i en høj rustfri stål kvalitet, der sikrer en meget lang levetid forudsat at produktet bliver rengjort og vedligeholdt korrekt. Derfor er det vigtigt at følge vores retningslinjer om rengøring og vedligehold af rustfrit stål.
Rengøring og vedligehold af rustfrit stål:
- Inden brug af den nye rustfri stålbordplade skal du foretage en grundig rengøring og efterfølgende påføre et plejeprodukt. Derefter skal du huske følgende:
- Spildt tørres straks op for at undgå kalkpletter, da kalkaflejring kan svække stållegeringen
- Daglig rengøring kan udføres med sulfovand og klud. Skyl altid efter med rent vand. HUSK at tørre stålet helt tørt, for at forhindre kalkpletter fra indtørret vand.
- Opstår der alligevel kalkpletter, kan det fjernes med creme-skurepulver og klud. HUSK at skure i stålets sliberetning. Vær opmærksom på, at rengøringsmidlet IKKE indeholder klorider, ammoniak eller tilsvarende.
- For vedligehold anbefales at bruge plejemidlet Steel Wipe. Dette produkt fremhæver glans i stålet samt skaber en beskyttende hinde, som igen mindsker behovet for almindelig vedligehold. Dette produkt kan bestilles hos Wilno Rustfri ApS.
- Anvend nylonsvamp - ALDRIG stålsvamp - til at fjerne ridser med. HUSK at skure i stålets sliberetning.
- Sæt ALDRIG varme ting direkte på bordpladen. Varme kan danne misfarve, gøre at pladen buler op.
Undgå følgende rengøringsprodukter:
- Skuresvampe/pulver - efterlader tydelige ridser.
- Klorholdigt rengøringsmiddel - kan gøre overfladen mat.
- Skuresvampe i ståluld - kan aflejres i stålet hvorefter rustpletter kan forekomme.
- Køkkensalt - skal skylles væk. Det kan medføre rustpletter.
- Jernholdige genstande, der sættes på stålet feks natten over, kan føre til rustpletter.
praktiske egenskaber ved rustfri stål aisi 304
En rustfri stålbordplade er både meget hygiejnisk og modstandsdygtig. Den lukkede overflade gør, at hverken snavs, bakterier eller vand kan trænge ind. Den er super nem at rengøre, da den kan tåle rigeligt vand og sæbe og blot skal vaskes ned og tørres efter med tør klud. Endelig er en stålbordplade både robust, holdbar og utrolig nem at vedligeholde. Den er som skabt til at være en arbejdsstation i et storkøkken og kan nemt holde til det daglige slid.
Vær dog opmærksom på, at en stålbordplade med tiden vil patinere i form af fine små ridser. Dette er helt naturligt og har ingen betydning for stålbordpladens praktiske egenskaber. MEN skulle stålbordpladen blive særlig ridset, kan den poleres op og blive fin igen. Desuden og i modsætning til hvad mange tror, så er en stålbordplade ikke 100% varmebestandig, da meget høje temperaturer kan opløse limen og få pladen til at løsne sig.
Læs derfor grundigt vores ovenstående anbefalinger til rengøring og vedligehold af rustfrit stål.
Se hele vores sortiment: Produkter efter mål
Fremstiller også diverse special opgaver.
Wilno Rustfri - producerer køkkeninventar efter mål til professionelle - bemærk derfor "kun erhvervssalg - B2B".