Tig svejsning - ren og fri for forurening
_______________________________________________________________________________________________________________________
Hos Wilno Rustfri benytter vi os af TIG-svejsning, der er en svejsemetode, hvor vi anvender en elektrode, som ikke bliver afsmeltet under processen og som beskyttes af en inaktiv gas (Argon). Mellem elektroden og arbejdsstykket dannes en glødende lysbue. Lysbuen medvirker til smeltning af det behandlede materiale, og dermed er det muligt at sammensmelte to emner eller sammenbinde emnet med et svejsemetal (tilsatsmateriale). Dette tilføres manuelt, og derfor kræver processen en høj grad af dygtighed fra svejserens side.
Denne svejsemetode bliver typisk anvendt til svejsning af rør, rørledninger og plader i fødevare-branchen og den kemiske industri.
Tig svejsning har en høj kvalitet
Tig-svejsning er en dyrere svejsemetode end normal svejsning, men fordelen er at den er både renere og mere alsidig, da den også kan anvendes på aluminium og flere andre metaller. Metoden skaber også langt mindre røg og damp end almindelig svejsning og kræver heller ikke yderligere behandling.
Gode materialer giver lang holdbarhed
Vi vægter kvaliteten af vores produkter højt, da denne er altafgørende for holdbarheden. De understel og bæringer, vi tilbyder, er derfor alle fremstillet af ståltypen AISI 304, der er levnedsmiddel godkendt og primært bliver brugt til storkøkkener og hospitaler. Rustfrit køkkeninventar er både meget hygiejnisk og modstandsdygtigt.
Se vores fulde sortiement under produkter efter mål.
Kontakt os på telefon +45 49139132 hvis du har brug for at få løst specialopgaver.